Kreativ fitness

Tankevækkende inspiration i abonnement

Ikke så meget snak – træn din kreativitet i praksis

kreativedraaber

Alle mennesker er kreative i en eller anden forstand – nogle mere end andre. Nogle tænker kreativt, andre laver kreative hobbyprojekter og atter andre lever af deres kreative udtryk. Men hvor kreative vi er, eller hvordan vi bruger vores kreative evner, er ikke givet. Det er noget, som vi træner igennem livet – eller som vi lægger bag os.

Kreativ Fitness er et træningssystem, der hjælper dig med at træne din kreativitet, præcis som du træner din krop: regelmæssigt og i praksis. Kreativ Fitness kan fås som en bog med viden og øvelser. Hvordan du ønsker at træne er op til dig. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde det, der passer dig bedst.

Vi er …

… to kreative specialister, Lene Bornemann og Ulla Tønner. Vi arbejder med kreativ coaching som personlig udvikling, og vi bruger workshops og co-creation til at skabe rammerne for at mennesker kan arbejde kreativt sammen.

Vi har mere end 10 års erfaring med kunstneriske processer i erhvervslivet, creative writing, designudvikling af websites, strategi- og ideudvikling og konceptudvikling, og i dette arbejde er det blevet mere og mere tydeligt, at hvis du vil lære at tænke i nye, kreative løsninger, så kræver det en ny tankegang. Denne nye tankegang kræver træning.

Vi har undersøgt og afprøvet, hvordan kreativitet bedst kan trænes.  Vi har fundet ud af, at det er forskelligt fra person til person, men at alle har et behov for regelmæssig træning. Den har bedst effekt, hvis det er en praktisk, relevant opgave  der skal laves. Vaner bliver bedst ændret, når de erstattes med nye vaner. Træning i kreativitet er ikke en intellektuel opgave – et forsøg på at forstå noget – men en praktisk opgave – et forsøg på at gøre noget.

Derfor har vi skrevet bogen Kreativ Fitness. Og der kommer flere formater til, for vi ved at forskellige mennesker har brug for forskelligartet input for at træne optimalt.

Udover Kreativ Fitness laver vi stadig andre projekter hver især. Besøg vores sider her:

ARTS in BUSINESS v/Lene Bornemann

tonner v/Ulla Tønner

Skriv et svar